Sydafrika

Jagtrejser til Sydafrika

Tag på JERES Jagt- og fotosafari i eventyrlige Sydafrika

Jelling Jagtrejser har siden midten af 90érne sendt rigtig mange entusiastiske småvildtjægere, storvildtjægere og antilopejægere til Sydafrika. De er alle hjemvendt med store jagtlige oplevelser og særdeles betagede af den sydafrikanske natur, kultur og ikke mindst den gæstfrihed som møder dem. Som nage udtrykker det: “Det går i blodet”.

Vi tilbyder tre forskellige destinationer til Sydafrika – hver destination med sit specielle fortrin.  Vi tilbyder et Sydafrika med jagt på storvildt, på antiloper og småvildt med fugle i tusindtal.
Vi gør rejsen til JERES safari. Vi forsøger at tilpasse rejserne til jægeren til parret og til familien med helt individuelle ønsker og behov og vi lykkes med det.
Priserne er vejledende – ofte kan vi i det konkrete tilbud gøre det bedre! Eller kontakt os for at høre mere.

SABUDAWN SAFARIS

Limpopo Provinsen, Sydafrika
Drømmer du om intense jagtoplevelser fra tidlig morgen til sen aften, mange forskellige jagtbare arter, stærke trofæer, rigelig og god forplejning, skøn og komfortabel lodge, så er Sabudawn Safaris det rigtige valg. Er jagten det primære for din safari, et dette også stedet. Her jages igennem og om nødvendigt natten med.
Det betyder ikke at vi ikke kan lave fremragende familiesafarier her – vi finder masser af udflugtsmål inden for komfortabel køre afstand

GREYS GIFT LODGE

Eastern Cape, Sydafrika
Luksus jagt- og fotosafari i Sydafrika med hele familien. Vel nok vores mest luksusrøse, men også dyrest bud på en Afrika oplevelse. Vores firestjernede lodge er unikt billigende på en skrænt med udsigt over bush og vandhuller hvor vildtet kommer og drikker. Poolen nærmest svæver ud over kanten. Flot flot indkvartering og rigtig god jagt med mange arter.

Wingshooting i Sydafika

Free State, Sydafrika
Duejagt og rough shooting
Mulighed for kombinationsjagt med enkelte antiloper

Besøg vores skønne småvildt lodge. Her serveres gourmetmad og dejlige sydafrikanske vine og der jages duer i tusindtal.  Her er trækjagt på tre typer af sydafrikanske duer, jagt med stående hunde på vagtler, frankoliner (agerhøns) og perlehøns, og der arrangeres fin trækjagt på gæs og ænder – et mekka for den inkarnerede haglbøssejæger, der også har mulighed for at låne en riffel og nedlægge et strykke sydafrikansk safarivildt.